Kølemidler
Kølemiddel er en væske der bruges i forskellige kredsløb, for at holde systemet nedkølet og danne varme. Det bruges for eksempel i biler, køleskabe, airconditionanlæg varmepumper.
Hos Entrade har vi et stort udvalg af midlerne samt ejerflasker og det nødvendige tilbehør. Under de forskellige sider kan du læse mere om ejerflaskerne, og hvordan du kan returnere dem efter brug.
Husk at du skal være logget ind, for at se vores priser og for at kunne foretage bestillinger. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kan også hjælpe dig med at finde det rigtige middel til din varmepumpe.
Hvad er kølemidler?
Der findes både naturlige og kunstige former for midler til varmepumper og andre anlæg. De naturlige midler påvirker ikke miljøet, og består blandt andet af nitrogen, vand og ammoniak. Kunstige midler indebærer blandt andet kulstof, fluor og brint.
De seneste år har midlerne fået et voksende fokus på deres effekt på miljøet og drivhuseffekten, og derfor er der kommet mange forskellige alternativer til HFC-midlerne, der er skarpt reguleret. Disse kaldes for erstatningskølemidler, og består af forskellige midler der er blandet sammen. Erstatningskølemidler, som for eksempel R410a, har dog stadig en dårlig indvirkning på miljøet, og derfor kan et bedre alternativ for eksempel være R32.
I dag måler man midlernes indvirkning på miljøet på en GWP-skala, der står for Global Warming Potential. Jo lavere tallet er, des mindre er midlets indvirkning på miljøet. Prisen for de traditionelle erstatningskølemidler er voksende, og derfor kan det være en god idé at investere i pumper med højere trykkapacitet, der kan benytte de nyere og mere energieffektive former for kølemidler, for eksempel R32.
Varmepumpe med kølemiddel
Når man tilsætter midlet til sin varmepumpe, er det for at have et middel der kan pumpes rundt i bygningen og skabe varme. Kølemidlet bevæger sig i et lukket system, hvor det skiftes til at være gas/damp og flydende, og hvor det skiftevis opvarmes og nedkøles ved hjælp af tryk fra en vakuumpumpe.
Varmepumpen består af fire forskellige dele. I den ene del er der en fordamper, der skal optage den varme der er fremstillet. I den anden del er der en kondensator der bruges til at afgive varme. Kølemidlet går her fra at være gas/damp til at kondensere og igen blive til væske. I den tredje del findes en kompressor, der er med til at hæve varmen, efter midlet er kondenseret. Den sidste del er en ventil, der er med til at regulere trykket i pumpen, så systemet kan køre uden problemer.
Forskellige typer
Der findes mange forskellige typer af kølemidler, og midlet går ligeledes under mange navne. Blandt andet halon, HFC-gasser, CFC, gasser, freon og mange andre. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de mest populære typer, som vi fører her hos Entrade.
Hvis der er en type du ikke kan finde, kan vi sagtens være behjælpelige med at bestille det rigtige kølemiddel hjem til dig, oftest i løbet af en uge.
R32
R32 er et nyere og mere miljøvenligt middel. Det bruges primært til aircondition og varmepumper, og er mere energieffektivt end traditionelle former for kølemiddel. Når man ser på Global Warming Potential (GWP), ligger R32 på 675. Denne type middel er også lettere at genanvende, fordi den kun består af én komponent. R32 bruges der hvor de Naturlige kølemidler er for dyre at anvende pga. bl.a. produktionsomkostninger, og bruges der hvor de kan erstatte gamle typer af kølemidler.
Naturlige Kølemidler
R600 er et eksempel på et naturligt kølemiddel af HC typen, der egner sig bedst til nyere udstyr og varmepumper. Fordi det er et naturligt middel, har R600 en lav indvirkning på miljøet, hvilket har gjort det populært over den seneste årrække. Det er sammenligneligt med R290 og R1270 som også er Hydrocarbon kølemidler. Fælles for dem alle er at de er brandbar på lige fod med normal Butan-gas.
Derudover bruges både ammoniak R717 og CO2 R747 også som naturlige kølemidler både i mindre og større anlæg, til køl og varme, til frost, med varmegenvinding mm.
Alle naturlige kølemidler kræver et yderligere certifikat på grund af enten brandbarhed, kvælningsfare mm. Derudover skal siges at alle de naturlige kølemidler kan bruges med god samvittighed da de ikke belaster miljøet og de heller ikke er farlige hvis de behandles korrekt og med respekt for deres egenskaber. CO2 anlæg med høje tryk har sikkerhedsventiler mod højt tryk og installationsstedet skal forsynes med kuliltealarm som standard.
R410a
R410a, også kaldet puron, er en af de mest populære former for erstatningskølemidler på markedet. Den kan bruges i mange forskellige former for anlæg, hvilket er grunden til at den har været meget populær.
Erstatningskølemidler
Inden du benytter et nyt kølemiddel på et eksisterende system, bør du kontakte producenten af det respektive anlæg for at undersøge mulighederne for enten drop-in af erstatningskølemiddel eller total erstatning.
Hvis du skal bruge et erstatningskølemiddel, som du ikke finder på hjemmesiden, kontakt os blot. Vi kan hjemtage de fleste kølemidler med ca. en uges varsel.
Tilbehør
Hos Entrade har vi meget forskelligt tilbehør til vores brede udvalg af kølemidler. Blandt andet kan du finde forskellige pakninger til at tætne omkring flaskerne til midlet eller nitrogen. Disse pakninger findes i plast/gummi, så komplet tæthed er sikret. Derudover finder du forskellige adaptere til flaskerne. Disse adaptere bruges til at sætte en slange på flasken, så gassen eller væsken kan fyldes på varmepumpeanlægget.
Når du arbejder med adaptere, skal du være sikker på at du bruger det rigtige værktøj, der er godkendt til benyttelse sammen med den gasart eller væske du bruger. Hos Entrade har vi derfor også meget forskelligt værktøj til varmepumper.
Husk at du hos Entrade også kan finde gode tilbud, samt finde alt det rigtige udstyr til rengøring og vedligehold af din varmepumpe eller dit airconditionanlæg.
Kølemidler og miljøet
Det første kølemiddel som gjorde køling i private hjem mulig, var opfindelsen af de såkaldte CFC'ere. Dette skete fra 1931-1933. Det mest kendte var R12, til daglig kaldet Freon. Dette kølemiddel var genialt, var ikke giftigt, og kunne ikke brænde, og fik også navnet sikkerheds kølemiddel.
Desværre er R12 ikke så anvendeligt til større anlæg, så udviklingen gik i retning af at finde et kølemiddel til dette område. I 1936 kom så kølemidlet R22. Kølemiddel er rigtig godt til større anlæg, samt til komfortkøl. Desværre kom så anden verdenskrig, som satte en lille stopper for den videre udvikling. Efter krigen kom der igen skub i udviklingen og der blev mere og mere brug for kølemidler til specielle formål, såsom varmepumper. Til disse formål blev det
første blandingskølemiddel R502 introduceret i 1961.
Herefter gik det stærkt og der kom et nyt kølemiddel "om ugen". De "glade tredsere" gjorde at man i slutningen af tredserne og starten af halvfjerdserne begyndte at kunne se den påvirkning som tredserne havde haft på naturen i form af forurening. Ud over dette var der nu også blevet udviklet måleudstyr, som sammen med viden om naturen, gjorde det muligt meget sikkert at konkludere, om et stof skadede naturen eller var ufarligt.
Noget af det første man fandt ud af, var at Klor i atmosfæren ikke er nogen god ide, da det kunne nedbryde ozonlaget, som man på dette tidspunkt havde fundet ud af beskyttede os på jorden mod nogle af de stråler som solen udsendte. På området var der særlig fokus på UV-stråling.
Man indså at CFC-gasserne var en af de store syndere. Indenfor kølebranchen søgte man efter et klorfrit kølemiddel. R134a var faktisk opfundet allerede i 1956, men blev først lanceret i 1971 som kølemiddel. Interessen var ikke den store på dette tidspunkt. Om det har noget at gøre med det aspekt at firmaet Du Pont, som var den store producent og opfinder af CFC og havde anlæg over hele verden til fremstilling af CFC, også stod bag opfindelsen af R134a og produktionen af samme vides ikke, men en ting er sikkert, der er mere økonomisk vinding i at producere CFC end R134a som er et HFC kølemiddel.
Man begynder nu at interessere sig mere og mere for vores kulturs indvirkning på miljøet. Denne udvikling følges med stor interesse i kølebranchen, og blandt producenter af kølemidler.
Vi skal nu helt hen til 1987 før der sker noget afgørende. I Montreal underskrives den såkaldte Montreal Protokol, som omhandler udfasningen af ozon nedbrydende stoffer, hvor CFC er iblandt. Fra 1995 forbydes CFC i Danmark. Afløserne blev HFC- og HC-kølemidler. Alt så gyldent ud indtil man observerede den såkaldte drivhuseffekt. De fleste HFCere er desværre kraftige drivhusgasser. I 1997 udfærdiges den såkaldte Kyoto protokol, som omhandler reduktion i udledningen af drivhusgasser.
Hvorfor opsamle kølemidler?
Der er mange gode bevæggrunde for opsamling af kølemidler, i stedet for bare at lukke det brugte kølemiddel ud i atmosfæren. En del af disse grunde kan man finde i de forskningsresultater, hvor man med rimelig stor sikkerhed fastslår at CFC-gasser er med til at nedbryde ozon laget. Dermed udsætter vi os, samt planter og dyr for en overdosis af skadelige UV-stråler fra solen. Helt præcis hvor stor en indflydelse en sådan reduktion i ozon laget vil have på jordens økosystem er der mange teorier om. Forskerne på området er meget uenige, men alle er enige om, at det ikke er godt. Ligeledes gælder det for drivhuseffekten, hvor der i forskermiljøet er meget store uenigheder.
Drivhuseffekten er desværre i dag skiftet fra at være baseret på resultat fra forskerne, til mere at være politisk. Det skyldes at man i mange I-lande har brugt disse resultater som baggrund for at kunne indføre afgifter. Der er en meget mere sikker metode til at afgøre hvilke forskere man skal tro på, og det er at se på naturen selv. Vort nuværende økosystem har haft ca. 5 milliarder år til at udvikle et stabilt system. Økosystemet har i selv sørget for at alle de stoffer det har brug for er til stede, og i de mængder der er behov for. Hvis vi leder efter kemiske stoffer i naturen som har samme sammensætning som vores syntetiske kølemidler, finder vi dem ikke.
Derfor må det være logisk at naturen ikke har behov eller brug for disse kemiske forbindelser, derfor hører de ikke til i naturen.
Dette må være den væsenligste årsag til at opsamle kølemidler og derefter enten genbruge dem, eller destruere dem på en sådan måde at de laves om til kemiske forbindelser som naturen kan forstå. Hvis vi gør det på denne måde kan naturen ikke tage skade af de kemiske forbindelser, men den kan stadig tage skade af en mulig mængdeforøgelse. Ved denne tankegang, har vi da løst et af problemerne. Om det er tilstrækkeligt må fremtiden vise.
Kølemidlets farlighed overfor ozonlaget
De forskellige kølemidler har forskellig nedbrydningseffekt overfor ozonlaget. Det er indholdet af Klor der er afgørende for et kølemiddels evne til at nedbryde Ozon, samt hvordan dette klor er bundet i det enkelte molekyle. Denne evne til at nedbryde Ozon har man tabellagt, hvor R12 er sat til værdien 1 (den værste). De andre kølemidler er så tabellagt i forhold til R12. Tabellen er lavet på baggrund af forsøg og statistisk materiale.
|
CFC |
HCFC |
HFC |
HC |
ODP |
|
R11 |
|
|
|
1 |
|
R12 |
|
|
|
1 |
|
|
R22 |
|
|
0,05 |
|
|
|
R134a |
|
0 |
|
|
|
|
R600a |
0 |
Montreal protokollen
Den internationale aftale omkring OZON nedbrydende stoffer kaldes for Montreal protokollen. Aftalen blev indgået i 1987. Den omhandler blandt andet udfasningen af klorholdige kølemidler, de såkaldte CFC kølemidler. Aftalen fastsætter nogle udfasningsdatoer, som er afhængig af om man har status som I-land eller U-land. Grunden til denne forskel er økonomisk. På mødet i montreal i 1987 blev man enige om, at det var nødvendigt at mødes flere gange, inden den endelige
udfasning skulle finde sted. I 1992 var dette møde i Danmark, som internationalt anses for at være langt fremme med hensyn til velvilligheden omkring udfasning af OZON nedbrydende stoffer. Et langt større problem var U-landene. For at få dem med i denne udfasninig, var det nødvendingt at de fik tid til det. De havde ikke selv midler til at opbygge genindvindingssystemer til CFC, både som gas og i isoleringsmaterialer, så disse skulle betales af I-landene.
Verdensbanken blev sat til at styre og betale alle disse projekter rundt omkring i verden. Verdensbanken havde ikke de rette kompetencer, så man lavede et organ der hedder Ozone Operations Resource Group's (OORG). De skulle finde løsninger på hvordan det kunne gøres i de forskellige U-lande, således at det ikke skadede dem rent økonomisk. Ligeledes skulle de hjælpe projekterne i gang, hvilket ikke er så tosset endda for I-landene, da de kom til at føre projekterne ud i livet, så man kan jo altid diskutere hvor verdensbankens økonomiske hjælp ender. I-landene skulle selv få det til at hænge sammen økonomisk. Når vi ser på den kronologiske rækkefølge af udfasningen ser den således ud.
|
|
EU |
Montreal aftalen |
|
|
Kølemiddel |
|
I-lande |
U-lande |
|
CFC |
1995 |
1996 |
2010 |
|
HCFC |
2010 |
2010 |
2040 |
Det som tabellen viser er et totalt forbud for anvendelse af CFC, på nær til det som man kalder essentielle formål, indenfor hospitalsvæsnet og militæret. Før disse tider træder i kraft er der lavet en udfasningsrække, hvor man er blevet enige om hvornår man starter og hvor meget man drosler ned om året frem til det endelige stop. Om planen som vist kommer til at holde stik, er usikkert, da det allerede nu ser ud til at U-landene ikke kan overholde den.
I kølvandet på Montreal protokollen kom der mange dommedagsprofetier, hvor man forudså en kraftig stigning i antallet af kræftsyge, samt en nedgang i afgrødestørrelser, med katastrofale følger. Om dette holder stik er meget svært at udtale sig om, da der er gået for meget politik i sagen, som gør at man ikke lytter helt så meget til dem der har forstand på det, men mere til dem der har adgang til medierne. En ting er dog sikkert:
Drivhuseffekten
Op i gennem 90'erne opdagede man at jordens temperatur var stigende. Faktisk kom de første fingerpeg herom allerede i 70'erne. Hvorfor jordens temperatur steg, var en gåde indtil man studerede det lidt nærmere. Man fandt ud af at nogle gasser var i stand til at holde på den varme vi modtager fra solen mere end godt var. De gasser der var i stand til at lave en sådan slags dyne over os, blev herefter kaldt for drivhus gasser. Vi kender det selv fra dagligdagen, hvor en skyfri
aften for det meste er koldere end hvis der er et skydække. Langt hen af vejen havde forskerne den ide, at det var noget som vi lukkede ud i atmosfæren, og man kastede sig over de fossile brændstoffer. Disse producerede en stor mængde CO2. Det gav os måleenheden for et stofs evne til at virke som drivhusgas, og man gav CO2 værdien 1, og den blev kaldt GWP (Global Warming Potential). Alle andre stoffer blev nu målt ud fra CO2's evne som drivhusgas. Med hensyn til kølemidlers evne til at virke som en drivhusgas, fandt man ud af at det var stoffet Fluor i kølemidlet som gjorde det til en kraftig drivhusgas. Herefter kunne man nu via forsøg og statistiske beregningen lave nedenstående tabeller med udgangspunkt i CO2.
|
CFC |
HCFC |
HFC |
HC |
GWP |
|
R11 |
|
|
|
4000 |
|
R12 |
|
|
|
8500 |
|
|
R22 |
|
|
1700 |
|
|
|
R134a |
|
1300 |
|
|
|
|
R600a |
4 |
|
Nummer |
Blanding |
GWP |
|
R404A |
R125/R143a/R134a - 44/52/4 |
3260 |
|
R407C |
R32/R125a/R134a - 23/25/52 |
1530 |
|
R410A |
R32/R125 - 50/50 |
1730 |
|
R32 |
R32 - 100 |
675 |
Forskning danner baggrund for, at man på internationalt plan kunne udfærdige en plan for hvordan man kunne nedsætte udledningen af drivhusgasser. Denne plan blev til virkelighed i 1997, den såkaldte KYOTO aftale eller protokol.
Kyoto protokollen
Aftalen blev indgået i byen Kyoto i Japan i 1997. Den omfatter aftaler som skal begrænse udslippet af drivhusgasser, hvor kølemidlerne (CFC, HCFC, HFC) er iblandt. De mest betydende drivhusgaser er CO2 og vanddamp. Aftalen er opbygget således at man har opgjort de forskellige landes udslip af drivhusgasser i procent. Man summerer procenterne for de lande der har genunderskrevet (ratificeret) aftalen. Nå denne sum kommer op over 50, træder aftalen i kraft. Det gjorde den, den 18. november 2004, da Rusland genunderskrev.
Den nåede så op på 61,4 %. USA har for nuværende, ikke underskrevet. I aftalen har de enkelte lande forpligted sig til at sænke udledningen af drivhusgasser, således at den aftalte effekt er opnået indenfor perioden 2008-2012, med klare forbedringer allerede i 2005. Danmark har valgt at sænke sit udslip af drivhusgasser til 92 % af det niveau som er grundlaget for Kyoto aftalen, nemlig det niveau der var i 1990.
Som baggrund for aftalen og hvordan den skulle føres ud i livet, nedsatte man i FN regi "IPCC" (Intergovernmental Panel on Climate Change). IPCC's teorier blev anvendt til at lave forudsigelser, samt til hvordan man kunne dæmpe udslippet af drivhusgasser. IPCC var og er dog for politisk præget, hvilket har gjort at de metoder man har anvendt til at sænke udslippet af drivhusgasser, for det meste har været at lægge afgifter på gasserne. I dag er der sået stor
tvivl om de forudsigelser som IPCC kom med ved oprettelsen af KYOTO aftalen i 1997. Den største del af tvivlen stammer fra, at man har lavet en model, som er baseret på klimaet gennem de sidste 1000 år, hvori man har udeladt nogle signifikante fakta for at få modellen til at gå op. Modellen som man anvendte, har fårt navnet "Ishockey staven". Grunden til dette navn, er at modellen viser en stabil temperatur indtil slutningen af det 20 århundrede, hvorefter der kommer en kraftig stigning. Det er ud fra denne stigning man har lavet forudsigelserne. IPCC i samarbejde med FN er nu blevet nødt til at gennemgå grundlaget for KYOTO aftalen igen, og tage hensyn til de udeladelser der var i den første model. Hvornår de bliver færdige, vides ikke. Hvad der sker når de har set på sagen vides ikke, men da KYOTO aftalen har upmøntet sig i adskillige afgiftssystemer, sker der nok ikke det helt store. Lande som Danmark har jo meget store indtægter på disse afgifter.