Kølemidler & tilbehør

Erstatningskølemidler

Priserne på kølemidlerne R404A og R410A er over særligt det seneste år steget helt vildt – og det fortsætter. De ”nye” erstatningskølemidler er grundet den lave GWP i udgangspunktet billigere – det er en gevinst både for dig og for miljøet.

Inden du benytter et nyt kølemiddel på et eksisterende system, bør du kontakte producenten af det respektive anlæg for at undersøge mulighederne for enten drop-in af erstatningskølemiddel eller total erstatning.

Hvis du skal bruge et erstatningskølemiddel, som du ikke finder på hjemmesiden, kontakt os blot.

 

Køb af kølemiddel

Når I bestiller kølemiddel, skal i altid huske at bestille ligemange kg kølemiddel, punktafgift samt KMO afgift og en ejeflaske.

Hvis I ved en fejl ikke bestiller nok af ovenstående, eller har undladt noget, vil det automatik blive påføret fakturaen.

 

Ejeflaskesystem

Hos Entrade har vi valgt at arbejde med ejeflaskesystemet (pant), det fungerer på følgende måde:

I køber en kølemiddelsflaske med indhold hos Entrade til 899 kr. (950 kr. ved R32). Når flasken er HELT tom, kontakter I os, og vi sørger for afhentning af den tomme flaske. Når den tomme flaske er os i hænde, vil I modtage en kreditnota på flaskens værdi fratrukket returfragt. Næste gang I køber kølemiddel, vil I igen blive faktureret for en ejeflaske med indhold.


Kølemidler 

Kølemiddel er en væske der bruges i forskellige kredsløb, for at holde systemet nedkølet og danne varme. Det bruges for eksempel i biler, køleskabe, airconditionanlæg varmepumper. 

Hos Entrade har vi et stort udvalg af midlerne samt ejerflasker og det nødvendige tilbehør. Under de forskellige sider kan du læse mere om ejerflaskerne, og hvordan du kan returnere dem efter brug.

Husk at du skal være logget ind, for at se vores priser og for at kunne foretage bestillinger. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi kan også hjælpe dig med at finde det rigtige middel til din varmepumpe. 

Hvad er kølemidler? 

Der findes både naturlige og kunstige former for midler til varmepumper og andre anlæg. De naturlige midler påvirker ikke miljøet, og består blandt andet af nitrogen, vand og ammoniak. Kunstige midler indebærer blandt andet kulstof, fluor og brint. 

De seneste år har midlerne fået et voksende fokus på deres effekt på miljøet og drivhuseffekten, og derfor er der kommet mange forskellige alternativer til HFC-midlerne, der er skarpt reguleret. Disse kaldes for erstatningskølemidler, og består af forskellige midler der er blandet sammen. Erstatningskølemidler, som for eksempel R410a, har dog stadig en dårlig indvirkning på miljøet, og derfor kan et bedre alternativ for eksempel være R32. 

dag måler man midlernes indvirkning på miljøet på en GWP-skala, der står for Global Warming Potential. Jo lavere tallet er, des mindre er midlets indvirkning på miljøet. Prisen for de traditionelle erstatningskølemidler er voksende, og derfor kan det være en god idé at investere i pumper med højere trykkapacitet, der kan benytte de nyere og mere energieffektive former for kølemidler, for eksempel R32. 

Varmepumpe med kølemiddel

Når man tilsætter midlet til sin varmepumpe, er det for at have et middel der kan pumpes rundt i bygningen og skabe varme. Kølemidlet bevæger sig i et lukket system, hvor det skiftes til at være gas/damp og flydende, og hvor det skiftevis opvarmes og nedkøles ved hjælp af tryk fra en vakuumpumpe.  

Varmepumpen består af fire forskellige dele. I den ene del er der en fordamper, der skal optage den varme der er fremstillet. I den anden del er der en kondensator der bruges til at afgive varme. Kølemidlet går her fra at være gas/damp til at kondensere og igen blive til væske. I den tredje del findes en kompressor, der er med til at hæve varmen, efter midlet er kondenseret. Den sidste del er en ventil, der er med til at regulere trykket i pumpen, så systemet kan køre uden problemer. 

Forskellige typer

Der findes mange forskellige typer af kølemidler, og midlet går ligeledes under mange navne. Blandt andet halon, HFC-gasser, CFC, gasser, freon og mange andre. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de mest populære typer, som vi fører her hos Entrade. 

Hvis der er en type du ikke kan finde, kan vi sagtens være behjælpelige med at bestille det rigtige kølemiddel hjem til dig, oftest i løbet af en uge. 

R32

R32 er et nyere og mere miljøvenligt middel. Det bruges primært til aircondition og varmepumper, og er mere energieffektivt end traditionelle former for kølemiddel. Når man ser på Global Warming Potential (GWP), ligger R32 på 675. Denne type middel er også lettere at genanvende, fordi den kun består af én komponent. 

R600

R600 er et naturligt kølemiddel, der egner sig bedst til nyere udstyr og varmepumper. Fordi det er et naturligt middel, har R600 en lav indvirkning på miljøet, hvilket har gjort det populært over den seneste årrække. Hos Entrade finder du R600 i mindre beholdere på 420 gram. 

R410a

R410a, også kaldet puron, er en af de mest populære former for erstatningskølemidler på markedet. Den kan bruges i mange forskellige former for anlæg, hvilket er grunden til at den har været meget populær. 

Tilbehør 

Hos Entrade har vi meget forskelligt tilbehør til vores brede udvalg af kølemidler. Blandt andet kan du finde forskellige pakninger til at tætne omkring flaskerne til midlet eller nitrogen. Disse pakninger findes i plast/gummi, så komplet tæthed er sikret. Derudover finder du forskellige adaptere til flaskerne. Disse adaptere bruges til at sætte en slange på flasken, så gassen eller væsken kan fyldes på varmepumpeanlægget. 

Når du arbejder med adaptere, skal du være sikker på at du bruger det rigtige værktøj, der er godkendt til benyttelse sammen med den gasart eller væske du bruger. Hos Entrade har vi derfor også meget forskelligt værktøj til varmepumper. 

 

Husk at du hos Entrade også kan finde gode tilbud, samt finde alt det rigtige udstyr til rengøring og vedligehold af din varmepumpe eller dit airconditionanlæg.